Julevsámegiella

Lulesamiska

Sveerjen naasjonegärjagåetie

Sveerjen naasjovnegärjagåetie  daaroen gååhtjoen Gångkan gärjagåetie (Kungliga biblioteket).  Gärjagåetie tjööngkie jih vaarjelie gaajhkide tjuajah, guvvieh jih trygksovveme aamhtesh  mah  Sveerje  olkese  vaadta.

Gärjagåetien tjåanghkoeh gaajhkesidie gaahpene, mohte barkeme eeremes goerehtäjjide bööremes sjidtieh. Dah aamhtsh dennie sveerejen tjåanghkojste  ij åadtjoeh dejtie gåatan löönedh, tjuerieh dennie gärjagåetesne  tjahkasjidh  goerehtidh  jih  lohkedh.

Jienebh dejstie aamhtesidie  jeatjh-ligkie  buvresne/våarhkosne  vöörhkeme, daanåvteste  tjuara  dejtie åvtelen dängkodh.

Tjåanghkoeh

Gärjagåetien tjåanghkosne  bijre 20 miljovnh aamhtese  gååvnesie. Ij barre gärjah desnie gååvnesh, jeatja aaj, goh  afisjh, guvvieh, gietetjaaleldahkh, jih jeatja trygkesovveme aamhtesh. Dihte audivisuella tjåanghkoeh dah leah jienebh ean 7 miljovnh spealadimmie täjmoeh.

Gärjagåetie dejtie  almetjivåarhkoem  vaarjele,  eeremes leah  Astrid Lindgren, August Strindberg jih Dag Hammarsköld.

Diedteseedteme  /pliktleverans

Naemhtie lea daaletje diedteseedtemelaake, dah mah trygkesovveme aamhtesh buakteme mah  edtja  Sveerjesne joekedidh, dellie tjuerieh aktem dejstie trygkesovveme tjaalegem  dan Naasjovnegärjagåatan seedtedh,  jih aaj jeatjide  govhte  Goerehtäjjaj-gärjagåetide seedtedh. Dah mah musijkem, filmem, teevem jallh radijovem  buakteme, dah  tjuerieh seammaligkie dejtie guelmide dan gärjagåatan seedtedh. Mohte muvhtene barre naan seedtegijstie daarpesjieh.

Kanslijeöörnegen laake eelkiji jaepien 1661,  dellie laake Sveerjesne  sjidti gaajhkesh gärjatrygksovveme-barkijh edtjin göökte vuesiehtimmieh  fierhten tjaalegijstie maam lin trygkesovveme, aktem dejstie edtji Rijhkevåarhkoe utnedh jih dihte mubpie  Naasjonegärjagåetie.

Laaken laavenasse sjidti dejtie almetjiåssjalommoelearoem eeremes vuartesjidh, ean dejtie byjjes-paehperide vaarjelidh dej båetijebeajjide. 

Gärjagåetiej-ektiedimmiebarkoe

Naasjovnegärjagåetie diedtem åtna dam bievnesjhem, dejtie jyllebe ööhpehtämmaj jih goerehtäjjide vedtedh. Reeremen mietie naemhtie sjädta  dam jarnge liseenselatjkoem buektedh guktie edtja buerebe dej daatabaasiej mietie sjiehtesjadtedh.

Gärjagåetie edtja ektiedimmiem öörnedh guktie naakene maehtemes jih daajroes dåehkieh dej gyhtjelassigyjmie jih gärjagåetievearetenen  bijre barkedh.
Vuesiehtimmien gaavhtan: digitaaliseringe, sjiehtelesöörnegen mietie jih dam ektiedimmie gärjam Libris.

Ööhpehtimmiem öörnede jih aaj gärjagåetieektiedimmiem dåarjede.

Reereme/myndighet

Nasjovneegärjagåetie lea akte staaten reereme mah  ööhpedimmie-departementen nuala tjåådtje.

Goerehtimmiejgärjagåetie/Forskningsbibliotek

Nasjovnegärjagåetie lea aaj dagkeri humanistiske goerehtimmiejgärja-gåetie, mah goerehtäjjaj-tjaalaldahkh gellie gielide maam åestieh.

Minneme / besök

Naasjovnegärjagåetie Humlegåetie Stuehkesne lea. Gärjagåetie gaajhkide almetjide rihpeldahkesne lea. dah mah båarasåbpoe 18 jaepieh dah tjuerieh kåerhtine vuesiehtidh man båeries leah, dellie maehtieh aamhtesidie dejstie tjåanghkoejste dängkodh.

Sjiere njoelkedassh gååvnesie dejtie almetjidie mah eah Sveerjesne veasoeh jallh eah dam sveerjen almetjinommerem utnieh.

Senast uppdaterad: 2010-09-23
Innehållsansvar: Håkan Färje, e-post: fornamn.efternamn@kb.se

Sveriges nationalbibliotek